
Premiere
30. august kl.19.30
Forestillinger:
1. september kl.19.30
2. september kl.19.30
5. september kl.19.30
6. september kl.19.30
Helsingør Theater
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Århus C
Billetsalg
Værket, Randers
tlf.: 89 135110



Gravalvorlig
en sort bedemandskomedie
af Bo Gunge og Lasse Popp
Tæppet går op til et mørkt, dystert rum, hvor en organist sidder og spiller. Er det mon et kapel, vi er i ? Der står en kiste i rummet og 2 sortklædte personer sidder foroverbøjet. Det lader til at være en bisættelse.
Pludselig rejser den ene sig op, og slynger en forbandelse ud i rummet. Den anden rejser sig og synger endnu en. Det udvikler sig til en duet på forbandelser.
Det viser sig, at vi ikke er til bisættelse, men derimod er i bedemandsforretningen ”Den enes død”, og de to er frustrerede bedemænd. Folk bliver ældre og ældre, der er nærmest ikke nogen, der dør mere. Det er et helvede at være bedemand. Men så beslutter bedemændene at tage sagen i egen hånd….
Gravalvorlig er et nyt samarbejde mellem teater- og operaselskabet Figaros og Aarhus Sommeropera og den får premiere d. 30. august 2023 på Helsingør Theater i Den Gamle By i Aarhus.
Holdet bag
Komponist – Bo Gunge
Librettist – Lasse Popp
Scenograf – Christian Q. Clausen
Koreograf – Marlene Smith
Idé – Bo Gunge, Jakob Næslund og Hans Dueholm
Medvirkende
Signe Asmussen, sopran
Michael Kristensen, tenor
Hans Dueholm, baryton
Allan Dahl Hansen, scenisk musiker
David Riddell, dirigent
Randers Kammerorkester
GRAVALVORLIG er støttet af: Wilhelm Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond, Wilhelm Demant Fonden, CAC Fonden, og Dansk Komponistforening/KODA Kultur
Livet er en leg, fyldt med glatte lag
vi ser den anden vej ved mindste ubehag
alt er godt og ligetil og klart som glas
vi tørrer os med flaskerne om mundene
ingen skår i glæden, det hele flasker sig
livet er så let, vi ser den anden vej
Pak den væk – put døden i en sæk
pak den væk – rul den sammen
pak den væk – smid døden i en sæk
rul den sammen – pak den væk
Det du ikke dør af, kan godt slå dig ihjel.